Det er her Vildheks-bøgerne bliver skrevet – men hvad sker der ellers i huset? Læs Lene Kaaberbøls vildheksehusblog.


heksehuset
Vidste du at svaler kan give varsler om vejret? Man siger at når svalerne flyver lavt, bliver det snart regnvejr: ”Når svalernes vinger mod jorden daske, da vil du snart høre regnen plaske.” Og det passer faktisk. Når vejret skifter fra sol til regn, er det fordi vi går fra højtryk til lavtryk – det har du sikkert hørt når der er vejrudsigt i fjernsynet, og det er også det man måler med et barometer. Men små flyvende insekter har deres eget “indbyggede barometer”, og de kan ikke lide at være for højt oppe når vind og trykforhold ændrer sig. De søger ned mod jorden – og svalerne som jager dem og lever af at spise dem, flyver derfor også lavere. Så hvis du ser en masse svaler stryge rundt nede i fire-fem meters højde, så kan du godt finde regnfrakken frem!