Gennem den vilde verden går vildvejene. De ligger lige bag ved den verden vi oplever gennem vores almindelige sanser, alt det vi kan se, høre, føle og lugte. Alle vildfødte dyr kan mærke vildvejene og bruger dem en lille smule hver gang de skal jage noget, eller skjule sig. Det er derfor almindelige mennesker tit har så svært ved at se dem. Men dygtige vildhekse kan ikke alene mærke vildvejene, de kan også rejse ad dem. På den måde kan de forsvinde fra ét sted og dukke op et andet, også selv om der i den almindelige virkelighed er hundredvis af kilometer imellem. Det er ikke helt ufarligt – vildvejene er et mærkeligt tågeland hvor man let farer vild. I gamle dage var det ikke helt ualmindeligt at vildhekse skaffede sig af med fjender af den vilde verden på den måde – ved at lokke dem med ind på vildvejene og efterlade dem dér, så de til sidst døde af sult og tørst. I dag er den slags forbudt af Rådet og ravnemødrene og medfører hårde straffe hvis det opdages. Men det sker stadig nu og da at en uerfaren eller såret vildheks selv farer vild og omkommer i vildvejenes tåger.